Conjugation of beanstanden

Conjugation of beanstanden [v.]

Infinitiv
Präsens

-beanstanden

Indicativ
Präsens

ichbeanstande

dubeanstandest

erbeanstandet

wirbeanstanden

ihrbeanstandet

siebeanstanden

Präteritum

ichbeanstandete

dubeanstandetest

erbeanstandete

wirbeanstandeten

ihrbeanstandetet

siebeanstandeten

Konjunktiv
Präsens

ichbeanstande

dubeanstandest

erbeanstande

wirbeanstanden

ihrbeanstandet

siebeanstanden

Präteritum

ichbeanstandete

dubeanstandetest

erbeanstandete

wirbeanstandeten

ihrbeanstandetet

siebeanstandeten

Imperativ
Präsens

(du)beanstande

Partizip
Präsens

-beanstandend

Perfekt

-beanstandet

beanstanden

Abreviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ