Conjugation of betteln

Conjugation of betteln [v.]

Infinitiv
Präsens

-betteln

Indicativ
Präsens

ichbettle or bettele

dubettelst

erbettelt

wirbetteln

ihrbettelt

siebetteln

Präteritum

ichbettelte

dubetteltest

erbettelte

wirbettelten

ihrbetteltet

siebettelten

Konjunktiv
Präsens

ichbettle or bettele

dubettelst

erbettle or bettele

wirbetteln

ihrbettelt

siebetteln

Präteritum

ichbettelte

dubetteltest

erbettelte

wirbettelten

ihrbetteltet

siebettelten

Imperativ
Präsens

(du)bettele or bettle

Partizip
Präsens

-bettelnd

Perfekt

-gebettelt

See:

Abreviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ