Conjugation of erbetteln

Conjugation of erbetteln [v.]

Infinitiv
Präsens

-erbetteln

Indicativ
Präsens

icherbettle or erbettele

duerbettelst

ererbettelt

wirerbetteln

ihrerbettelt

sieerbetteln

Präteritum

icherbettelte

duerbetteltest

ererbettelte

wirerbettelten

ihrerbetteltet

sieerbettelten

Konjunktiv
Präsens

icherbettle or erbettele

duerbettelst

ererbettle or erbettele

wirerbetteln

ihrerbettelt

sieerbetteln

Präteritum

icherbettelte

duerbetteltest

ererbettelte

wirerbettelten

ihrerbetteltet

sieerbettelten

Imperativ
Präsens

(du)erbettele or erbettle

Partizip
Präsens

-erbettelnd

Perfekt

-erbettelt

Abreviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ