Conjugation of koppeln

Conjugation of koppeln [v.]

Infinitiv
Präsens

-koppeln

Indicativ
Präsens

ichkopple or koppele

dukoppelst

erkoppelt

wirkoppeln

ihrkoppelt

siekoppeln

Präteritum

ichkoppelte

dukoppeltest

erkoppelte

wirkoppelten

ihrkoppeltet

siekoppelten

Konjunktiv
Präsens

ichkopple or koppele

dukoppelst

erkopple or koppele

wirkoppeln

ihrkoppelt

siekoppeln

Präteritum

ichkoppelte

dukoppeltest

erkoppelte

wirkoppelten

ihrkoppeltet

siekoppelten

Imperativ
Präsens

(du)koppele or kopple

Partizip
Präsens

-koppelnd

Perfekt

-gekoppelt

See:

Abreviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ