Conjugation of mangeln

Conjugation of mangeln [v.]

Infinitiv
Präsens

-mangeln

Indicativ
Präsens

ichmangle or mangele

dumangelst

ermangelt

wirmangeln

ihrmangelt

siemangeln

Präteritum

ichmangelte

dumangeltest

ermangelte

wirmangelten

ihrmangeltet

siemangelten

Konjunktiv
Präsens

ichmangle or mangele

dumangelst

ermangle or mangele

wirmangeln

ihrmangelt

siemangeln

Präteritum

ichmangelte

dumangeltest

ermangelte

wirmangelten

ihrmangeltet

siemangelten

Imperativ
Präsens

(du)mangele or mangle

Partizip
Präsens

-mangelnd

Perfekt

-gemangelt

Abreviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ