Conjugation of münden

Conjugation of münden [v.]

Infinitiv
Präsens

-münden

Indicativ
Präsens

ichmünde

dumündest

ermündet

wirmünden

ihrmündet

siemünden

Präteritum

ichmündete

dumündetest

ermündete

wirmündeten

ihrmündetet

siemündeten

Konjunktiv
Präsens

ichmünde

dumündest

ermünde

wirmünden

ihrmündet

siemünden

Präteritum

ichmündete

dumündetest

ermündete

wirmündeten

ihrmündetet

siemündeten

Imperativ
Präsens

(du)münde

Partizip
Präsens

-mündend

Perfekt

-gemündet

See:

Abreviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ