Conjugation of torkeln

Conjugation of torkeln [v.]

Infinitiv
Präsens

-torkeln

Indicativ
Präsens

ichtorkle or torkele

dutorkelst

ertorkelt

wirtorkeln

ihrtorkelt

sietorkeln

Präteritum

ichtorkelte

dutorkeltest

ertorkelte

wirtorkelten

ihrtorkeltet

sietorkelten

Konjunktiv
Präsens

ichtorkle or torkele

dutorkelst

ertorkle or torkele

wirtorkeln

ihrtorkelt

sietorkeln

Präteritum

ichtorkelte

dutorkeltest

ertorkelte

wirtorkelten

ihrtorkeltet

sietorkelten

Imperativ
Präsens

(du)torkele or torkle

Partizip
Präsens

-torkelnd

Perfekt

-getorkelt

Abreviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ