Conjugation of absondern

Conjugation of absondern [v.]

Infinitiv
Präsens

-absondern

Indicativ
Präsens

ichsondere ab

dusonderst ab

ersondert ab

wirsondern ab

ihrsondert ab

siesondern ab

Präteritum

ichsonderte ab

dusondertest ab

ersonderte ab

wirsonderten ab

ihrsondertet ab

siesonderten ab

Konjunktiv
Präsens

ichsondere ab

dusonderst ab

ersondere ab

wirsondern ab

ihrsondert ab

siesondern ab

Präteritum

ichsonderte ab

dusondertest ab

ersonderte ab

wirsonderten ab

ihrsondertet ab

siesonderten ab

Imperativ
Präsens

(du)sondere ab

Partizip
Präsens

-absondernd

Perfekt

-abgesondert

Abreviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ