Conjugation of kränkeln

Conjugation of kränkeln [v.]

Infinitiv
Präsens

-kränkeln

Indicativ
Präsens

ichkränkle

dukränkelst

erkränkelt

wirkränkeln

ihrkränkelt

siekränkeln

Präteritum

ichkränkelte

dukränkeltest

erkränkelte

wirkränkelten

ihrkränkeltet

siekränkelten

Konjunktiv
Präsens

ichkränkle

dukränkelst

erkränkle

wirkränkeln

ihrkränkelt

siekränkeln

Präteritum

ichkränkelte

dukränkeltest

erkränkelte

wirkränkelten

ihrkränkeltet

siekränkelten

Imperativ
Präsens

(du)kränkle

Partizip
Präsens

-kränkelnd

Perfekt

-gekränkelt

Abreviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ